Naturligvis den 19.8-10
Nyhedsbrev august 2010
Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi håber i alle har nydt ferien, det gode vejr og samværet med familien. Vi har alle haft en dejlig ferie, og er klar til at starte på et nyt år, nye udfordringer og nye oplevelser.
I løbet af sommerferien var vi jo 2 uger i Nordenskov børnehave, og det var faktisk lidt hyggeligt. Nye omgivelser, nyt legetøj, men kendte ansigter. Dog havde vi slet ikke så mange børn som planlagt. Der var tilmeldt 7-8 børn pr. dag, men der var i gennemsnit kun 2-3 børn.
Det betød at vi her i børnehaven kunne få ryddet til side så maleren kunne komme til at male.
Vi har fået malet køkken alrummet, kammeret, puderummet og Olderrummet. Det er blevet rigtig fint, og vi har i sammen omgang været ude og købe nogle nye gamle møbler.
Personale
På personalesiden er der også sket nogle forandringer. Vi har i løbet af sommeren måtte sige farvel først til Line og sidst til Henrikka. Vi kommer til at savne de 2 friske piger.
Vi har fået en ny PAU studerende, Lenette. PAU betyder ”pædagogisk assistent uddannelse”. Lenette skal være i praktik her indtil 1. feb. Velkommen til dig!
Indtil Rikke kommer tilbage i midten af oktober, har vi ansat Nathakorn som vores faste eftermiddags medarbejder. Hun har tidligere gjort rent i børnehaven og er en rigtig sød dame.
Vi har også fået to nye eftermiddagspiger Katrine og Karen. De kommer på skift en time hver eftermiddag og rydder op i køkkenet, fejer og rydder op i huset.
Puderummet
Vi har her efter ferien besluttet at vi vil begrænse børnenes brug af puderummet. Der er ofte mange konflikter når de leger derinde, og meget larm.
Derfor har vi besluttet at
Vi vil prøve dette tiltag de næste 4 uger, og se hvad det har af betydning for børnenes leg.
Allerede nu kan vi dog se, at børnene leger mere. Om formiddagen er de ikke så optaget af puderummet, og kan bedre fordybe sig i en leg. Der er heller ikke så meget uro og løben rundt fra morgenen af.
Eventyr
Fra mandag og 3 uger frem vil vi arbejde med emnet ”eventyr”.
Vi vil hver dag efter vores samling mødes i 4 forskellige grupper.
Vi har delt børnene i de forskellige grupper, så det er de samme voksne og børn de er sammen med hver dag.
Kasser:
Børnene skal lave 2 teater kasser, scener fra et eventyr, som de senere kan bruge til at lege med.
Syngespil:
Børnene skal lave og lege syngespil, f.eks. ”tre små soldater”, ”tornerose”.
Rollespil:
Børnene er med til at lave deres eget eventyr – rollespil.
Vægtæppe:
Børnene skal lave forskellige figurer af forskellige materialer, som pålimes velcro bånd, så de kan bruges til at sætte på et vægtæppe.
I den sidste uge har vi nogle fælles aktiviteter. Vi skal f.eks. vise hinanden hvad vi har lavet. De voksne vil også lave teater for børnene en dag. Vi tager også alle på tur til lillaland (heden med lyng).
Arbejdsdag
Fredag den 3. september holder vi arbejdsdag i børnehaven.
Vi starter så småt ved 14 tiden og fortsætter så til ved 18.30-19 tiden hvor der vil blive serveret lidt mad.
Vi håber at rigtig mange af Jer vil møde op og give en hjælpende hånd. Det plejer at være rigtig hyggeligt.
Vi skal både have malet træværk, luget ukrudt og ryddet op her og der.
I løbet af næste uge vil vi hænge en plakat op hvor I kan melde Jer til de forskellige opgaver.
Med venlig hilsen
Personalet i Naturligvis