Tema: Barnets alsidige personlige udvikling

 

 Det er værdifuldt at:



Den personlige udvikling er en vigtig forudsætning for barnets generelle udvikling

 


Mål

  • Vi vil bevare en kultur, hvor vi viser respekt for og anerkender det enkelte barn.

  • Barnet skal føle sig som noget særligt

  • Gennem anerkendelse skal barnet motiveres til at afprøve egne kompetencer, ideer og initiativer og derved opnå større selvværd.

  • Barnet skal motiveres til at søge udfordringer, og inspireres til at se muligheder.

  • Barnets handlinger skal understøttes af de voksne, så det kan udvikle fantasi og kreativitet til at tackle de opgaver livet bringer.

  • Barnet skal udvikle en selvforståelse, og blive sig selv bevidst. Det er vigtigt at barnet kender sine egne grænser for hvad det kan lide og hvad det ikke kan lide.

  • Ligeledes skal barnet lære sine egne kompetencer at kende, hvad det er klog på og hvad det er god til.


Handling










 

Vi vil dagligt have en anerkendende kontakt med det enkelte barn, gøre det klart at det er betydningsfuldt og at det bliver set. ” jeg er glad for at se dig”. ”jeg kan se du er ked af det”.


Vi vil være nærværende, have øjenkontakt og anerkende barnet ved at være positiv, og imødekommende.


Når barnet udtrykker usikkerhed, vil vi støtte og motivere det til at komme ud at den tilstand. Hjælpe barnet til at se, hvilke muligheder det har for at forandre situationen.

Vi vil anerkende barnet, sætte ord på barnets og vores egne handlinger.


Hvis et eller flere børn er i gang med en kreativ proces, vil vi bakke dem op og vise dem vores engagement. Vi vil hjælpe dem til at holde fast i processen, så de oplever en succes med at tingene lykkedes.


Vi vil være opmærksomme på, om det enkelte barn er sig selv bevidst. Vi vil tale med barnet om, hvordan det oplever forskellige situationer samt hjælpe det til en forståelse af egne handlinger. Både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige.


Er det ikke hensigtsmæssigt, det barnet foretager sig, er det vores opgave at guide barnet til en anden adfærd. Igennem en dialog med barnet og med anerkendelse af barnets følelser, lære det at tage ansvar for egne handlinger. Hjælpe barnet på vej til ny udvikling.


Synlige tegn på

mål opfyldelse

Barnet kan udtrykke følelser, tanker og ideer.


Der er en god stemning blandt børn og voksne, og at børnene henvender sig personligt til de voksne.


Børnene er trygge ved de voksne og tør udtrykke følelser, glæder og sorger.


At det enkelte barn bliver anerkendt og føler sig anerkendt, at vi har øjenkontakt


At der bliver givet mange knus og verbale anerkendelser


Børnene kan tackle både fiasko og succes.

Evaluering


  • At vi voksne har en daglig dialog, hvor vi kan drøfte barnets trivsel

  • Vi vil være opmærksomme på om der i en periode er et barn/nogle børn som har mere brug for støtte og anerkendelse

  • At vi taler med barnet og er lydhøre overfor de tanker, ideer og oplevelser de har.

  • At vi voksne anerkender alle børnene

  • At vi er en konstant dialog med forældrene om hvordan barnet har det.